Get Adobe Flash player

Regnskab

Regnskab beskæftiger sig med at måle og formidle information, der støtter ledere og beslutningstagere i at allokerer ressourcer i organisationer. Du kender med høj sandsynlighed til virksomhedsregnskab, hvor du kan læse resultatopgørelsen og balancen for virksomheden. Det eksterne regnskab er traditionelt de processer, hvor finansiel information bliver opsamlet, klassificeret, summeret, fortolkes og kommunikeres til eksterne interessenter. Revision derimod en den disciplin, der sikrer, at det aflagte regnskab kan anses som korrekt. Det interne regnskab omhandler virksomhedens interne økonomistyring.

Udfyld formularen og lad os tage en snak

Balance regnskab

Balancen består af aktiver og passiver, der bliver vist på hver deres side. Passivernes er virksomhedens finansieringskilder, der oftest bliver opdelt i egenkapitalen, hensatte forpligtigelser, kortfristet og langsigtet gæld. Aktiverne er oftest opdelt i varebeholdninger, anlægsaktiver, debitorer og likvide midler. Formålet er at give et overblik over virksomhedens aktiver og dens gældsforpligtigelser. Ifølge §23 i Årsregnskabsloven skal balancen opstilles i skematisk form. Du kan dog opstille balancen på to måder:

-          Kontoformen: Det er oftest den mest normale måde at opstille balancen på. Her fremgår egenkapitalen som det første, hvorefter de hensatte forpligtigelser og gældsforpligtigelserne fremgår.

-          Beretningsformen: Denne måde at opstille balancen på bliver i mindre grad brugt. Her skal kortfristet gæld stå først, efter af den langfristede gæld og til sidst egenkapitalen. 

Grønt regnskab

De grønne regnskaber er rimeligt nyt fænomen i Danmark. Loven om grønne regnskaber kom i år 1995, men i år 2001 og i år 2009 blev loven ændret. De sidste grønne regnskaber blev indberettet i regnskabsperioden for år 2014, men blev afskaffet på grund af, at de ikke havde de miljømæssige effekter. Formålet var, at der skulle være fokus på offentlighedens adgang til information og om udviklingen af virksomhedens miljømæssige forhold.  Den anden grund var, at det skulle inspirere virksomhederne til at bruge tid og fokus på deres miljøforhold. Ifølge de daværende regler skulle virksomheden en gang om året offentliggøre oplysninger omkring deres forbrug af vand, energi, råstoffer, og udledning af forurenende stoffer, som indgik i virksomhedens produktion. 

Firma regnskab

Det kan være en økonomisk god beslutning af udlicitere regnskabsopgaven og bogføringen til en anden virksomhed, fremfor at ansætte en revisor og/eller bogholder i virksomheden. Du skal betale nogle store lønninger, hvis du skal have to fuldtidsansatte til regnskabet i virksomheden. Ved at udlicitere opgaven til en virksomhed, der er specialiseret i regnskab og bogføring, kan du spare noget af lønindkomsten væk.

Se regnskaber

Du kan se regnskaber for virksomheder på CVR.dk: https://datacvr.virk.dk/data/cvr-hj%C3%A6lp/f%C3%A5-hj%C3%A6lp-til-cvr/download-regnskaber. Det er ganske gratis.

Regnskabsvæsen

Regnskab hører ind inder kategorien regnskabsvæsen, der beskæftiger sig med måling og formidling af information, som førnævnt. Herunder skelnes der mellem eksterne regnskab og internt regnskab. Det eksterne regnskab benyttes af omverdenen, hvorimod virksomheden benytter sig af det interne regnskab til økonomistyring i virksomheden.

Hvad består regnskabet af?

Regnskabet består af yderligere af en resultatopgørelse, noter og pengestrømsopgørelse for større virksomheder. Som førnævnt består regnskabet også af balancen. Resultatopgørelsen skal tegne et billede af virksomhedens lønsomhed. Det betyder, at omverdenen skal kunne danne sig et billede af, hvor virksomheden tjener penge. Resultatopgørelsen bygger på de enkelte varetransaktioner, der er bogført for den såkaldte beskrivelsesperiode. Beskrivelsesperioden kan eksempelvis være et kvartal eller et år. I regnskabet vælger man en indregningsmetode. Det betyder i praksis, at man vælger, hvornår en varetransaktion (et salg) skal bogføres skal indgå i resultatopgørelsen. Den mest normale indregningsmetode er salgsbasis, der svarer til, at du bogfører en varetransaktion, når du fakturerer salget. Det vigtige at bide mærke i her, er, at virksomheden ikke nødvendigvis har fået en betaling blot fordi at salget er faktureret. Kunden kan eksempelvis have 14 dages kredit. Det er netop her forskellen ligger i likviditetsbeskrivelsen og resultatopgørelsen. Likviditetsbeskrivelsen består nemlig af de ud- og indbetalinger for gældende periode. Det betyder, at i praksis, at virksomheden kan have faktureret 10 salg på hver især 50 kroner. Det vil fremgå i resultatopgørelsen som 500 kroner samlet set. Men i og med at virksomheden ikke hat fået betalingerne endnu, ville dette have en likviditetsvirkning på – 500 kroner. 

Spørgsmål?

Ring på

20 82 12 03

og hør mere om mulighederne.

Kontakt os

Vi hjælper desuden med