Get Adobe Flash player

Årsregnskab

Årsregnskabet for en virksomhed består af en balance, resultatopgørelse og noter, hvori der vil være redegjort for den anvendte regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen. For større virksomheder vil heri også være en pengestrømsopgørelse. En større virksomhed er her defineret som en virksomhed, der i to følgende år, er større end to ud af tre følgende kriterier: Balancesummen for virksomheden er 20 millioner kroner, omsætningen er 40 millioner kroner eller antal ansatte er 50 eller derudover. Årsregnskabet udgør den finansielle del af årsrapporten. Derfor omtales denne oftest som det eksterne regnskab, fordi alle anparts- og aktieselskaber med flere ifølge den danske lovgivning har pligt til at offentliggøre deres årsregnskab.

Udfyld formularen og lad os tage en snak

Årsregnskab virksomheder

Alle virksomheder er forpligtiget til at føre et regnskab og lave et årsregnskab. Alt efter selskabs- og virksomhedstypen og størrelsen, er virksomheden forpligtiget på forskellig vis. Du skal derfor tage højde for, hvilken form for virksomhed du driver, og hvor stor din virksomhed er, når skal laves årsregnskab for din virksomhed.

Hvad er et årsregnskab?

Årsregnskabet er inddelt i:

-          - Balancen

-          - Resultatopgørelsen

-          - Noter

-          - Pengestrømsanalyse

De vil blive forklaret herunder:

Balance

Balancen er opdelt i aktiver og passiver:

Passiverne er en virksomhedens finansieringskilder, der er inddelt i egenkapital og fremmedkapital. I og med at egenkapitalen bliver målt som forskellen mellem aktiver og fremmedkapital, gælder det, at passiver og aktiver er lig hinanden.

Aktiver er en virksomheds økonomiske ressource, hvor det forventes at skabe økonomiske fordele for virksomheden i fremtiden. I balancen bliver aktiverne opdelt i anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Anlægsaktiverne er oftest maskiner og bygninger, der forløber i mere end én regnskabsperiode, hvorimod de kontante anlægsaktiver indgår i det normale varekredsløb. Anlægsaktiverne kan både være materielle, immaterielle og finansielle. De immaterielle kan eksempelvis være forskning, goodwill, patenter eller lignende. Omsætningsaktiver består oftest i varebeholdninger, debitorer og likvide midler.

Resultatopgørelsen

Resultatopgørelsen består af indtægter, omkostninger og resultatetet for beskrivelsesperioden. Resultatopgørelsen skal afspejle periodens varetransaktioner i henhold til den valgte indregningsmetode og skal være gældende efter matching-princippet. Den mest normale brugte indregningsmetode er salgsbasis (fakturering til kunde). Matchingsprincippet betyder, at det er omkostninger og indtægter fra samme handelskæde/varetransaktion, der skal bogføres.

Noter

Noterne i et regnskab har den funktion at uddybe posterne i regnskabsopstillingerne. Det kan eksempelvis være en segmentering af nettoomsætningen eller hvis der sker ændringer i den valgte indregningsmetode. Noterne kan være vigtige at læse for at kunne forstå regnskabet og eventuelt ændringer i regnskabet.

Pengestrømsanalyse

I pengestrømsopgørelsen skal ind- og udbetalinger indregnet på betalingstidspunktet, uanset hvornår indregningen vil indgå i balancen eller resultatopgørelsen. Pengestrømsopgørelsen kan lave ud fra betalingstrømsmodellen eller beholdningsforskydningsmodellen. Forskellen på en pengestrømsopgørelse og en resultatopgørelse er, at likviditetsopgørelsen rent faktisk viser, hvilke summer af penge, der er røget ud af virksomhedens konto og ind på virksomhedens konto. I resultatopgørelsen er indregningsmetoden oftest fakturering, men det er ikke altid, at kunden vil betale på samme tid. Eksempelvis kan være 30 dages kredit. Her kan salget være 100 kroner, der vil blive bogført som indtægter under resultatopgørelsen, men fordi kunden endnu ikke har betalt, vil likviditeten være minus 100.

Spørgsmål?

Ring på

20 82 12 03

og hør mere om mulighederne.

Kontakt os

Vi hjælper desuden med